Abekejser blander torsdag 11. november 2021 hiphoppens tunge rytmer med jazzens fine harmonier og nuancer på Them Bibliotek & Medborgerhus.

Gruppens inspirationen hentes fra nær og fjern og kodes sammen i en farverige junglemaskine – fremført på alt fra moog bass synth til klassisk elguitar. Og ingen musikalske dogmer er sikre, når drengene først går på scenen.

Selvom alle fire musikere har en baggrund i jazz og world music, så har Abekejser for længst smidt kontrabassen på bålet sammen med de lukkede skabeloner. I stedet bygger orkesteret sin egen lyd på en bund af stærke beats fra elektroniske samples og akustisk trommesæt. Ovenpå er knitrende synthesizere og effektmættede guitarer, som står i kø for at levere episke harmonier og fængende melodier.

Det er umuligt at stå stille til Abekejser, og uanset om du er mest klar på at sidde i sofaen og drømme dig væk, eller om den står på svedig dansefest, så er Abekejser leveringsdygtig i soundtracket.

De musikalske inspirationer trækker på bands som Jaga Jazzist, Snarky Puppy, Hiatus Kaiyote og Weather Report, selv om Abekejser alligevel har sin helt sin egen lyd, som er svær at sætte i bås.

Bandets andet album er på vej. Albummet er produceret af bandets medlemmer, og udmunder i en Danmarksturné til efteråret.

Læs mere på www.facebook.com/abekejser eller www.abekejser.com.

Koncerten foregår torsdag 11. november kl. 19:30 på Toftebjerg – Them Bibliotek og Medborgerhus. Husk at du inden koncerten kan spise i husets café. Bordbestilling er nødvendig, og kan gøres på 8722 1980 eller på toftebjerg@silkeborgbib.dk.

Koncerten koster 150 kr. – og 100 kr. for medlemmer.
Billetsalg på dette link.