Burnin Red Ivanhoe on Stage 2017

Burnin Red Ivanhoe

 

I 2017 har Burnin Red Ivanhoe i 50 år været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum..

I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.

Kim Menzer og Karsten Vogel er som altid i front med både vokal og mange instrumenter. Med det faste hold Assi Roar på bas og Klaus Menzer bag trommerne er én af landets stærkeste rytmegrupper på plads, og med Jens Runge som guitarist og sanger er der sikkerhed for et nyt og meget energisk Burnin men også et Burnin, der bygger på sine egne traditioner og hele musikalske væremåde. Lone Selmer, der som det nye sjette medlem både spiller keyboard og lægger vokalstemmer på, giver fylde og variation både i de musikalske arrangementer og i et til stadighed overraskende sceneshow.

Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden” og ”Gong-Gong, the Elephant Song” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre danske generationers musikalske hjerter. Repertoiret er desuden styrket med et overbevisende sæt nye numre foruden med genoptagelse af nogle rigtigt gamle, som ingen hidtil har hørt live.

Onsdag den 24. maj
Kl. 19.30, dørene åbnes kl. 19.00
Pris (inkl. billetgebyr) 190 kr.
Køb din billet her
Ønsker I at spise i husets café inden koncerten kan der reserveres bord på tlf. 29 74 78 14 eller på mail: toftebjerg@silkeborgbib.dk