Den 21. januar 2021 kl. 19:30 kan vi – i samarbejde med Musikrampen Silkeborg – byde velkommen til Benny Andersen i Dodo Gads udgave.

Kan Svante være en kvinde ? Det spørgsmål og andre observationer om kvindelige Svanters genvordigheder, kan du får svar på, når du er til koncert med Dodo og hendes fortolkninger af Benny Andersens Svantes viser.

I 2009 stødte Dodo ind I Benny Andersen I forbindelse med et projekt for Unicef, hvor Benny og Dodo optrådte sammen. Efter utallige opfordringer og en længere proces – udkom i 2011 det første soloudspil fra Dodo i form af CD’en DodoBennyBossa.

Dodo var faldet pladask for Svante visernes humoristiske sortsyn, som musikalsk talte helt naturligt, ind i Bossanovaens melankolske og jazzede tone. Siden har hun, ind imellem sit arbejde med Dodo & the Dodos, optrådt med et udvalg af de klassiske Svante viser fra hendes første lunt svingene solo CD. Det bliver en aften i bossanovaens tegn, i Benny Andersens tegn og i kvindelige Svanters tegn!

Med sig har Dodo følge af Jeppe Holst (guitar) samt Jens Rud (bas, percussion).

Koncerten er blevet til i et samarbejde mellem Kulturstafetten og Musikrampen. Billetsalg på musikrampen.dk.

Husk at du kan spise aftensmad i husets café inden koncerten. Bordbestilling på 8722 1980 eller toftebjerg@silkeborgbib.dk. Bordbestilling via mail er først gældende, når du har modtaget en bekræftigelse.