Søndag 20. november 2022, kl. 16: “Nutidens guitargud er åbenbart en nordjysk kvinde midt i 20’erne. Hvilket egentlig var på tide.”  (GAFFA – 5 stjernet live-anmeldelse 20.05.2021) .

Og hun kommer til Toftebjerg – hvor du vil møde en trio med Ginne Marker i front.

Line-up:
Ginne Marker – vokal, guitar
Johan Dalgaard – keys, kor
Aske Jacoby – guitar, bas, kor

Den anmelderroste singer/songwriter Ginne Marker har for alvor sat sine fodspor i det danske musiklandskab. I 2020 modtog hun hele to Carl-priser som Årets Talent og Årets Jazzkomponist for sit debutalbum ”For Seasons to Come”.

Nummeret ”For Seasons to Come” er allerede blevet streamet over 5 millioner gange og har modtaget mange flotte anmeldelser – bl.a. 5 stjerner i GAFFA og 4 hjerter i Politiken. Hendes første tour, der fulgte op på albummet, har været totalt udsolgt alle steder. Ginne Marker har bl.a. også spillet opvarmningskoncert til Eric Clapton i Royal Arena, Kbh!

Første single fra det kommende album er den soulede ”Never Golden But Beautiful”, der viser en ny og mere udadvendt side af Ginne. Med en stjernespækket besætning og et internationalt hold sættes barren højt for albummet, der ligesom debutpladen produceres af Aske Jacoby. 

Ginne kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt og underspillet måde. Kald det pop, jazzpop, singer/songwriter. Musikken favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd. 

Og du får det hele, hvis du køber billet til Toftebjerg – Them Bibliotek & Medborgerhus søndag 20. november kl. 16:00.

Billetpris er 200 kr. / 150 kr. for medlemmer.
Billetsalg på dette link!

Det er muligt at spise aftensmad i husets café kl. 18.
Menuen er: Coq au vin med mos og æblesalat med persille og nødder. Prisen for spisning denne aften er 125 kr. Vanilleis med bærkompot kan tilkøbes for 20 kr.
Tilmelding til spisning på 8722 1980 eller toftebjerg@silkeborgbib.dk senest 14. november.

Booker du bord via mail, er din booking først gældende, når du har modtaget en bekræftelse.