Onsdag 3. februar 2021 kommer den amerikanske sangerinde Indra forbi på Toftebjerg. Indra Rios-Moore er uden tvivl én af de stærkeste stemmer, vi har haft i Danmark. Med 4 albums i bagagen og to nye album på vej, drager Indra på landevejen i 2021.

Indra og band har lavet to albums på det legendariske amerikanske pladeselskab Universal (Impulse! & Verve Records) og fået internationale roser fra både anmeldere og publikum. Desuden en Grammy nominering for album “Heartland”. Sidste album var  produceret af den Grammy-vindende amerikanske producer Jay Newland (bl.a. Norah Jones).

Musikalsk set er der stærke rødder i den amerikanske musik med kraftig inspiration fra både soul, gospel, blues, R&B, americana, jazz og roots.

Indra har efterhånden fundet ind til en lyd og et samspil der er ganske unikt.

Benjamin Trærup, Thomas Sejthen, Søren Bigum og Espen von Lillienskjold er alle store musikalske kapaciteter på deres instrumenter, og koncerten er en oplevelse i international topklasse.

Repertoiret indeholder både egne sange og nye personlige fortolkninger af bl.a David Bowie, Pink Floyd, Steely Dan og Duke Ellington.

Line up : Indra Rios Moore vokal, Benjamin Trærup, sax, Søren Bigum, guitar, Thomas Sejthen, bas, Espen Laub von Lillienskjold, trommer.

Nærmere info følger…