Them Bibliotek og Kulturstafetten inviterer 1. oktober 2020 til et koncertforedrag om CV Jørgensen.

9. maj 2020 fylder CV Jørgensen 70 år. Gennem ord, billeder, film og sange tegner foredragsholder og musiker Troels Witter og guitarist Mads Witter et portræt af dansk rocks største poet.

Historien om CV Jørgensen er samtidigt en fortælling om særlige perioder i danmarkshistorien: hvor vi trådte ud af krigens skygge, gik fra bondesamfund til videnssamfund, fra rationering til forbrugsfest, og fra hippiebevægelse til individualisme.

CV Jørgensen har gennem sin karriere afspejlet denne udvikling, så historien om Carsten fra Lyngby er både 70 års danmarkshistorie og en fortælling om en ener i dansk musik.

I løbet af aftenen runder duoen de fleste af CV Jørgensens pladeudgivelser fra debuten i 1974 og frem, så der bliver masser af livemusik.

Om musikerne:

Troels Witter: Journalist, foredragsholder, sangskriver og guitarist – og ikke mindst far til Mads. Han har turneret med en række koncertforedrag og udgav i 2018 albummet ”Den Jord Vi Står På” med Witters Syndrom, som er et musikalsk projekt, han deler med sin søn.

Mads Witter: Guitarist, trommeslager og keyboardspiller. Mads er et usædvanligt musikalsk talent, der sin unge alder til trods allerede har spillet et hav af koncerter i forskellige sammenhænge. Han spiller blandt andet i DAATBN, Silkeborg Guitarorkester og Witters Syndrom.

Arrangementet er et samarbejde imellem Them Bibliotek og Kulturstafetten.

HUSK at du inden koncertforedraget kan spise i husets café. Bordbestilling er nødvendig og kan gøres på toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 87221980.

Torsdag 1. oktober 2020 kl. 19 – ca 21 / Pris: 85 kr (+ gebyr 5 kr).

Køb dine billetter her