Torsdag 4. april kl. 19:30 synger Danmarks førende gospel og soul-diva, sangerinden Marie Carmen Koppel på Toftebjerg. Marie Carmen Koppel har gennem en årrække opbygget et stort og trofast koncert-publikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over, med intensitet, nærver og musikalitet på internationalt niveau.

Hun har gennem 22 år udviklet et unikt samarbejde og venskab med pianisten Steen Rasmussen. ( Lis Sørensen, Søs Fenger, Dansesorkestret m.fl.). Og det kan både mærkes og høres på scenen, hvor deres musikalske og sjældne sammenspil helt enestående flettes sammen med en hyggelig og humoristisk omgangstone og kontakt til publikum. Marie Carmen får de små nakkehår til at rejse sig med sin store indlevelse, tekniske formåen og musikalitet.

Marie Carmen Koppels repertoire spænder over hendes egne meget personlige sange fra det seneste meget roste album “Through the rain”, til nye og gamle gospel og soul sange.

Info om billetsalg følger snarest.

HUSK at du inden arrangementet har mulighed for at spise i caféen på Toftebjerg. Du kan bestille plads på toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 8722 1980. Prisen for menu er 70 kr. ekskl. drikkevarer / NB! Der er begrænset antal pladser!