Onsdag 9. december kan du møde den rytmiske vokalgruppe Ontime i Toftebjerg – Them Bibliotek & Medborgerhus.

Gruppen glæder sig til at synge for – og med – Jer. Og fremfører i øvrigt en række rytmiske korsatser på engelsk og dansk med et musikalsk udtryk, der varierer fra stemningsfulde og velklingende kompositioner til numre med udtalt rytmisk præg.

Ejvind Dengsø er pianist i Ontime. Han beriger vokalgruppen med skønne arrangementer – og akkompagnerer til koncerterne sammen med Kristian Ingversen på percussion og Freddy Dencker på kontrabas.

Gruppen består af op til 12 sangere og har eksisteret i snart 14 år. Gruppen kommer fra Vrads og omegn og giver jævnligt koncerter i kirker og til kulturelle arrangementer. Årligt optræder de i Vrads kirke i forbindelse med Vradsfestivalen og sikkert som amen i kirken på gader og pladser i Berlin en weekend hvert år.

Billetter koster 100 kr + gebyr – og kan købes via dette link. Husk at du inden koncerten kan spise i husets café. Bordbestilling er nødvendig, og kan gøres på 8722 1980 eller på toftebjerg@silkeborgbib.dk

  Ontime er: Toa Hedegaard, sopran  
Tine Selsing, sopran   Anders Holm, tenor/bas  
Marie Conradi, sopran   Jes Dorf, bas  
Lene Korshøj Rasmussen, alt/sopran   Gorm Sæderup, bas  
Katrine Skovsang, alt   Mathias Præsius Busk, bas  
Maria Kristensen, alt   Ejvind Dengsø, pianist  
Lars Korshøj, tenor   Kristian Ingversen, percussion  
Henrik Bang, tenor   Freddy Dencker, kontrabas