Peter Vuust har gjort det igen, på kort tid skrevet og indspillet ny CD. Og som han siger: “For første gang er jeg så tilfreds, at alle sangene kunne være åbningsnummer…”! CD’en har fået titlen “Leaves Of Love” og er indspillet i Nordens bedste musikstudie, svenske Nilento Studio. Den udkommer ultimo oktober 2017 og bliver dermed efterfølgeren til den roste “September Songs”, som et enigt anmelderkorps gav top-anmeldelser, og som blev nomineret til årets Danske Vokaljazzudgivelse ved Danish Music Awards i 2014.

Peter Vuust er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med mange – fra danske til internationale jazz stjerner. Hans kompositioner er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition. Samtidig med han er en dybt respekteret musiker en han hjerneforsker i verdensklasse – aktuel med sin seneste bog fra april 2017 – “Musik På Hjernen”.

Veronica Mortensen er en af Danmarks førende jazzsangerinder. Hendes stemme er i følge anmeldere sexet, selvironisk og sødmefuld samtidig med stemningen er afslappet og båret af en umiddelbar glæde og nysgerrighed. Stemmen er topfokuseret, udtrykket sikkert og fyldt med en uimodståelig frisk energi.

Sammen med Henrik Gunde på piano vil de fortolke Peter Vuusts melodiøse jazzsange  – dansk jazz i absolut topklasse.

Toftebjerg – Them Bibliotek & Medborgerhus
Torsdag 2. november 2017, Kl. 19:30
Pris: 160 kr (incl. gebyr)
Køb din billet her

I husets café kan man inden arrangementet nyde sin aftensmad fra kl. 17.30.
Bestil bord på tlf. 8722 1980 eller toftebjerg@silkeborgbib.dk.