Torsdag 28. november 2019, kl. 19:30 kommer Sara Grabow med Den gamle (jule)Sangskat på Toftebjerg – Them Bibliotek & Medborgerhus.

Sara Grabow, Eva Skipper og Martine Madsen præsenterer de danske jule-klassikere, når de denne aften lægger vejen forbi Toftebjerg.

Repertoiret vil få os i julestemning, da vi blandt andet skal høre numre som “Jeg så julemanden kysse mor”, “Hvid Jul” og “Der er ingenting i verden så stille som sne”. Vi bliver også forkælet med nye sange fra det kommende album ”I julelysets og hjerternes tegn”, som udkommer i forbindelse med julen.

Den Gamle Julesangskat har spillet sammen i seks år og udforsket klassikere på tværs af tid og sted fra ”Glemmer Du” og ”Dansevise” til amerikanske ”Mister Sandman” i egen dansk oversættelse.

Sara Grabow (vokal og ukulele), Eva Skipper (bas og kor) og Martine Madsen (guitar og kor) har forfinet samspillet år for år med et særligt fokus på 3-stemmig samklang og smukke, nordiske arrangementer.

En hyldest til traditioner i fornyelsens skær, og mon ikke der i løbet af aftenen bliver plads til et par af Den Gamle Sangskats egne kompositioner – også!

Trioen har i flere år haft stor succes hos Korsbæk på Bakken. Desuden har Sara Grabow – datter af Sebastian – også i mange år fortolket sin fars fantastiske sange, og for nylig turnéret med ham.
Endvidere har Sara de sidste 10 år haft stor succes som sanger/skuespiller i teaterkoncerter som bl.a. “Come Together”, “Teaterkoncert Beach Boys”og TV2 teaterkoncerten “Hele Verden Fra Forstanden” samt med RYTTERIET Live på Bellevue teatret.

Husk at du inden koncerten kan spise i husets café, som denne aften serverer rosastegt okse med sellericreme, stegte kartofler med krydderurter samt grøn salat med vinaigrette. Prisen er 75,- pr. person ekskl. drikkevarer. Bordbestilling er nødvendig!
Skriv til toftebjerg@silkeborgbib.dk eller ring på 8722 1980.

Billetpris til koncert: 190,- ekskl. gebyr.
– og billetten køber du på www.billetten.dk