Nello and The Helping Hand Blues Band

Torsdag 19. marts: 28 år som Johnny Madsens stabile bassist – efterlader ingen i tvivl om, hvordan Nello swinger. Og han har et es i ærmet: han er også en fremragende bluessanger!

I sit eget band har han først været backing for amerikanske stjerner, men er nu et af de mest etablerede navne på den danske bluesscene. Han har samlet et fremragende hold, og vi glæder os over at have bandet med det lange navn tilbage i Kulturstafetten.

Her er et citat fra en tilhører på spillestedet DEXTER i Odense:

 Efter ca. 50 koncerter kandiderer bandet kraftigt til titlen som landets bedste, mest troværdige og sejest svingende formidlere af de 12 takter og blålige toner… 

Én ting er, at bandet osede af spilleglæde – noget andet er, at de fire forrygende spillemænd alle besidder stor solistisk styrke. Ingen af de tilstedeværende var i tvivl om, at de nød at spille med og for hinanden. Det var en sublim fornøjelse at være vidne til.

Koncerten var nemlig akkurat SÅ levende,  positiv i dens grundsubstans og så livgivende, at den virkede øjeblikkelig opkvikkende mod vinter-tungsind. Den vidunderlige aften sluttede af med Elmore James klassikeren “The Sky Is Crying”, spillet i en langsom, følsom, flot version. En version hvor Nellos vokal var tæt på at få mig til at græde af lykke og benovelse.”

Mød
Niels Nello Mogensen på vokal og bas
Ronni Boysen på guitar
Rasmus Stenholm på Hammond orgel
Mads D. Andersen på trommer

på Toftebjerg torsdag 19. marts 2026, kl. 19:30. Entréen er 200 / 250 kr. og billetter trækkes lige her.
Og husk du inden koncerten kan spise i husets café.

Del indhold via Facebook >