Endelig – den 28. oktober, får Kulturstafetten besøg af en af Danmarks mest elskede folk duoer, som mere end noget andet sted kommer fra Fyn!
Fyn er fin, kommer man ikke udenom, men der er også mange andre sange at tage af fra et bagkatalog, der har rundet 50 år. Det hele startede med at de to sammen indspillede pladen Pigesind med tekster af Tove Ditlevsen.
Tom Waits skrev sangen Tom Traubert’s Blues efter at have mødt Mathilde, Kim Larsen sang om Lange Lone (Mathilde) i ”Østre Gasværk” og duoens egne udgivelser finder man på mere end tyve albums.
Som de selv siger det: ”I en urolig verden er der brug for at mødes, at være sammen om de budskaber, der bringer fred i sjælen; et smil, latter og eftertænksomhed.”
Med stemningsfulde melodier, meningsfyldte tekster og gode historier samt anekdoter – er Lasse og Mathilde varemærke og garanti for en aften med indhold.
Mød ikonerne Lasse Helner og Mathilde Bondo onsdag 28. oktober kl. 19:30 på Toftebjerg – Them Bibliotek og Kulturhus. Billetter koster 250 kr. (200 kr. for medlemmer) og billetlink følger snarest.
Og du kan som sædvanlig benytte dig af husets café inden koncerten.
Del indhold via Facebook >