MERE INFO FØLGER: Men vi har længe ønsket at præsentere Thomas Borghus, som oven i købet bor ganske tæt på.
For at gøre det ekstra godt, har han indgået et samarbejde med en anden spændende musiker fra ønskesedlen: Allan Østerdahl. De har allieret sig med tre andre fra øverste hylde, som også har rødder i ”nærområdet”. Det bør man ikke gå glip af!
Her er lidt mere om baggrunden:
Hvad gør man, når man mister sin førlighed i en grim ulykke, men stadig er en skarp multiinstrumentalist og sanger med både smukke og grumme sange i brystet? Man gør som Thomas: Man udgiver en indadvendt plade med stille sange og store spørgsmål til, hvordan man mon kommer tilbage til livet. Den udkom i 2011 med den sigende titel: ’Uden Hænder’. .
Siden da er der heldigvis blevet plads til det sjove og sprælske igen. Den 1. Januar 2026 udgav Thomas Borghus endelig sin nye soloudgivelse: ’Med Hjælpende Hænder’.
To koncerter – Ét hold. Aftenens konceptet er enkelt, men virkningsfuldt: Allan Østerdahl åbner ballet med sit band og sætter stemningen med sit eget materiale – og når støvet har lagt sig fra første sæt, overtager Thomas Borghus scenen. Her træder Allans band – inklusiv Allan selv – ind i rollen som Thomas’ fundament. Det er “Crip Pop” møder solid instrumental ekvilibrisme, når Thomas’ nyeste sange fra albummet ’Med Hjælpende Hænder’ får nyt liv gennem de rutinerede musikere.
Publikum kan se frem til en aften, hvor der bliver spillet og improviseret med både hjerte, store ører og teknisk overskud. Kom og hør:
Thomas Borghus: Sang
Allan Østerdahl: Guitar, sang
Kristoffer Holm Klausen: Bas
Eddi Jarl: Trommer
Søren Koch: Guitar
Torsdag 26. november 2026 kl. 19:30 på Toftebjerg. Billetter koster 250 kr. (200 kr. for medlemmer) og link til billetsalg følger snarest.
Del indhold via Facebook >