Planet Blue

Den blå planet er i Them den 17. september. Og Planet Blu er et nyt univers skabt af fem rutinerede musikere, der bringer blues, jazz, folk og filmisk stemning sammen i et unikt og gennemarbejdet udtryk. Orkestret medbringer et repertoire, der hovedsageligt består af egne kompositioner, inklusiv sprit nye sange.

Når man dykker ned i musikernes CV og bagkatalog, aner man betydningen af ordet ”supergruppe”. Der kan kun komme noget godt ud af dette match, som næsten er overraskende i sin alsidighed.

Mere end en samling af stærke musikere – et samspil præget af eventyrlyst og gensidig respekt, hvor alle bidrager til en levende og helstøbt musikalsk oplevelse. Kom og hør:

Jane Clark på violin & vokal – (Jane & Shane, Allan Olsen, Albert Lee, Rasmus Lyberth).
Ole Frimer på guitar & vokal – (Ole Frimer Band, Peter Thorup, Blue Junction).
Ida Gormsen på bas & vokal – (Peter Thorup, Uffe Steen, Marilyn Mazur, Per Chr. Frost).
Dan Hemmer på orgel & keys – (Blicher Hemmer Gadd, Billy Cross, Jens Lysdal).
Klaus Menzer på trommer – (Sneakers, Sanne Salomonsen, Savage Rose, Sebastian).

Torsdag den 17. september på Toftebjerg, kl. 19:30. Billetter til 250 kr. (200 kr. for medlemmer). Billetlink følger snarest. Og husk du som sædvanlig kan starte aftenen i husets café.

Del indhold via Facebook >